 |
|
|
 |
|
Fotoalbum
På denne side vil der blive lagt billeder ind fra den seneste kanoekspedition fra sommeren 2010
 Et "juletræ" ved Dempster Highway, i juli måned.
Vores pilot, Travis
Efter påfyldning af brændstof er vi klar til afgang. Kanoen er spændt på pontonen og alt grej og proviant er læsset.
Et lille udsnit af de utallige søer i NWT. Fra vi forlod Inuvik til vi var ved afsætningsstedet så vi kun træer og vand. Ikke ét eneste hus eller anden menneskelig aktivitet.
Efter 3 forgæves forsøg på at lette fra Shel Lake måtte vi spænde kanoen af. Vandflyveren var lige tung nok læsset og da der samtidig var varmt og nul vind var der ingen opdrift. Vi blev fløjet et godt stykke ud mod Carnwath River med grej og proviant og blev her læsset af, hvorefter Travis returnerede til Inuvik for at hente kanoen.
Midt på søen var denne tange, som strakte sig næsten midtvejs ud.
På tangen ved søen var der mange terner. Også nogle med store unger og denne gamle fugl "angreb" os.
Travis kom retur med kanoen og vi læssede igen vandflyveren. Tanken var, at denne nu skulle være noget lettere, da en del af brændstoffet var brugt, og der skulle være håb om, at vi herfra skulle kunne lette da søen samtidig er noget større. Men efter yderligere 2 forsøg på at lette var vi ikke kommet længere.
Via radioen fik Travis at vide, at der nok var vand i pontonerne og, at den ekstra vægt her nok var årsagen til at vi ikke kunne lette. Hver ponton var delt op i 5 hulrum. Over hver af disse var der en aluminiumplade, som var skruet fast med 56 stjerneskruer. Eneste værktøj vi havde var vores Gerber multikniv. Ialt skulle der skrues 560 skruer af, blot for at konstaterer, at der ikke var vand i pontonerne, hvorefter vi med uforrettet sag kunne skrue 560 skruer i igen.
13 timer efter første forsøg på at lette fra Shel Lake landede vi endelig på den planlagte sø i nærheden af Carnwath River. Vi kunne ikke komme helt ind til land og kanoen måtte derfor fyldes og herefter bugseres ind til bredden.
Vandflyveren var gået på grund da den skulle lette igen fra søen, og måtte have et skub for at komme fri.
Så er der læsset af og flyveren er væk. Traditionen tro får vi lige den sidste pilsner for den næste måneds tid.
Det er ikke det mest optimale sted at skulle finde et sted til at slå teltet op.
Lejeren er sat ved søen. Det er godt midnat og vi nyder en kop kaffe i solen. Riflen har vi lånt. Det er en gammel Winchester model 94 (John Wayne model) uden sigtemidler. Denne som sikkerhed i tilfælde af eventuelt bjørneangreb.
Kanoen er pakket og klar til afgang. Vi har ca. 150 kilo oppakning, og vi ligger pænt tungt i vandet.
Efter ca. 1 kilometer i det lille vandløb, som forbinder søen med Carnwath River, møder vi de første forhindringer.
Kort efter kommer vi til den første bæverdæmning. Denne dog ikke være end, at vi kunne trække kanoen henover.
Kort efter bæverdæmningen kom resultatet af dens arbejde. Vandet var forsvundet.
Eneste mulighed for at komme videre var, at få tømt kanoen og bære denne og grejet de godt 100 meter til vi igen fandt vand.
Samtidig med at vi fik tømt kanoen kom et tordenvejr hen over os. Vi ventede en timestid inden vi kunne komme videre.
Der måtte bæres af 4 gange inden vi kunne komme videre i kanoen. Dog var det lidt svært at balancere henover de glatte sten samtidig med, at vi var tungt lastet.
Har her været igang i mere end 10 timer. Rune er i bogstaveligste forstand gået sukkerkold. Holdte her en pause på 5 minutter og fik et par stykker chokolade (første siden morgenmaden), det hjalp..
Dette en af de større bæverdamme vi mødte undervejs inde i "lorte-renden". Igen måtte kanoen tømmes førend vi kunne komme videre.
Vi kom ind i et område hvor vi ikke ikke kunne komme videre. Rent faktisk var vi meget i tvivl om hvor vi var og hvor vi skulle hen, da vi var havnet i en form for delta uden strøm i vandet. Det tog mere end en time inden vi igen fandt det rette vandløb.
Efter mere end 13 timers hårdt arbejde er vi endelig nået til Carnwath River. Klokken er her ca. 02.30 Kanoen og al grejet er kommet ud og vi skal nu have lidt at spise inden vi kan gå til ro. Har ikke fået noget, udover 2 stykker chokolade, siden havrgrynene om morgenen.
Her er "lidt" myg mellem inder- og yderteltet
Den lave vandstand I Carnwath River gjorde, at der er lejrpladser af svingende kvalitet lige ved floden. Denne plads ses lige an inden lejren slåes op.
Bestemt ikke optimal, som lejrplads, men vi trængte til mad og hvile.
Den lave vandstand driller os hele vejen til Anderson River. Her trækker Rune kanoen gennem et strømstryg - ét af mange.
Ikke kun lavt vand driller. Her er det en begyndende bæverdæmning. Floden er her ca. 25 meter bred
Moosetyr ved kanten af floden. Vi så denne dag 6 forskellige Moose og det var faktisk de eneste vi så på turen.
Igen for lidtvand til at kanoen kunne flyde. Nogle gange blev den trukket andre gange som her skubbet.
Lejr på en lille halvø. Godt vejr uden alverdens myg.
God padledag..
Grå ulv midt i billedet lå på skrænten og spottede ud over floden.
Vi spiste 2 gange om dagen. Havregryn om morgenen og ris med suppe i om aftenen. Al mad blev kogt på bål.
Efter en uges tid nåede vi til "pisrenden" - bækken vi fulgte ud til floden i 2001. (se evt. fotoserien "3 days in hell"). En meget speciel oplevelse at stå her igen.
Vandstanden i "pisrenden" var også meget lav. Havde det været tilsvarende i 2001 ville vi ikke kunne komme ud. Distancen var dengang 35 km. ud til floden og vi havde hverken telefon eller radio med. Meget tankevækkende og det gav lidt kuldegysninger!!
Vi slog denne dag lejr på en ø overfor udløbet af "pisrenden". Det blæste en del og vinden gik i nord hvorved kulden kom.
Hvidhovedet kongeørn i toppen af et træ. Den havde en rede lige i nærheden.
I ørnereden var der en enkelt unge.
Eneste lille "vandfald" på turen med dejligt rent vand.
På flodbredden fandt vi dette sted tusinder af forsteninger. Det var som at gå rundt på en gammel havbund. En lidt underlig fornemmelse at vide, at disse er ca. 100 millioner år gamle.
Her var også hele plader af muslinger og gammelt sand.
Nogle af forsteningerne var ret store, dog er denne gået i stykker.
Endnu en ensom ulv, som ikke flyttede sig førend vi kom helt op på siden af den.
En efterladt gåseunge.
Den første moskusokse vi mødte.
En gammel tyr, som absolut ikke var bange for os.
Carnwath River blev breddere og der begyndte at komme højere skrænter.
En god dag på Carnwath River. Fri for myg
Allan på floden.
En ny moskusokse vi kom forbi. Mens vi lå og kikkede på den fik den sparket et hul, som den lagde sig i.
Denne bjørn forsøgte forgæves at fange en gås ned af skrænten. Da dette mislykkedes opdagede den os, og løb op af flodbredden mens den "knurrede" højlydt. Heldigvis stoppede hun og ventede på ungerne!
Fik hurtigt riflen klar til varselskud hvis hun fortsatte. Men heldigvis stoppede hun ca. 75 meter fra os og ungerne og hunbjørnen forsvandt tilbage til skoven. En god oplevelse som godt kunne have udviket sig uheldigt!
God dag på floden med godt vejr og minimalt myg.
Data til Jyllands Posten bliver sendt via satellittelefon og bærbar PCér. Vi havde desuden solcelle oplader med, som skulle sikre strøm. Problemet var dog når der ikke var sol i dagevis...
Ialt blev det til 5 helsides artikler i JP
En af turen milepæle er nået. Deltaet mellem Carnwath og Anderson River. Vi havde set meget frem til dette og blev her et par dage.
Endelig var vi ude af det lave vand og vi håbede herfra at kunne nyde turen mere intenst.
Aftenhygge ved Anderson River. Klokken er her ca. 24.00
Denne unge han Grizzly gik foran os ned ad floden. Da han opdagede os, drejede han 360 grader omkring og løb ind i skoven. Han var fin!
Ved officiel vandkontrol station på Anderson River. Det første menneskeskabte vi mødte på turen.
En tidligere jæger og trapperhytte. Dog knap anvendelig til beboelse længere..
I hytten hang stadig hans gamle stegepande og stativ til tørring af skind.
Overvejede kraftigt at skyde denne Tundra svane da vi endnu ikke havde fået kød i mere end 3 uger. Undlod dog...
Ved denne lejrplads så vi konstant 4 - 5 bæver svømme op og ned ad floden.
Vi var nu kommet ud i tundraen hvor der var mange caribou (rener). Denne unge caribou vidste ikke umiddelbart, at den burde være bange for mennesker.
En gammel cariboutyr kommer tæt på. Fra denne lejr så vi ca. 200 caribou.
Vi nærmer os den næste milepæ, som er de høje bakker, der føre ind til den kæmpemæssige tundra.
Den dejlige lejr ved bakkerne hvor vi lå i 3 dage gav tid til flere projekter. Bla. vøjvask
Denne ren kom vi til at kende rigtig godt mens vi lå ved bakkerne.
Vi døbte ham Rudolf
Han var mere end almindelig nysgerrig og overhovedet ikke bange for os.
Læg mærke til Bulldog fluerne på hans næseryg.
Det virkede som om han altid havde været sammen med os. ikke bange og meget nysgerrig.
Når vi gik i teltet stod han og ventede på vi kom ud igen.
Liggende på flodbredden og fuldstændig afslappet. Han var helt tryg ved situationen.
Bulldog fluerne er væk. Allans tålmodighed blev belønnet. Han fik lov til at fjerne dem. Ingen i Inuvik havde nogensinde hørt eller set noget lignende.
Efter 3 dage ved bakkerne var vi klar til at padle videre ned ad floden. Sceneriet var farverigt.
Denne sæl fulgte os i 3 dage. Første gang vi så den var ca. 100 kilometer oppe i floden og sidste gang 10 kilometer fra havet. Han var meget nysgerrig og svømmede omkring vores kano.
En Inukshuk blev lavet for at holde onde ånder ude af lejeren og for at vise de næste på floden hvilken vej vi var padlet.
Kanoen blev bekymrende tyndslidt af at blive trukket henover stenbunden. Der var områder, som var så tynde at vi nok kunne trykke en negl igennem - hvis vi havde prøvet! Dette er bagest i kanoen.
Mere infoKan li'
| |
|