Fotoalbum

Klar til første tur med den lejede vandflyver fra Inuvik. Forventningerne er store.

Vi er lige sat af, og flyveren er væk. Næste gang vi ser mennesker igen er 5 uger senere ude ved ishavet. "Hva´ laver vi egentlig her??"

Første lejr og måltid i vildmarken ved søen der er forbundet til Carnwath River via en lille å (3 dage i helvede)

Første glimt af Carnwath River. Slut på 3 dage i helvede. En kæmpe befrielse at komme her ud.

Første aften på Carnwath og denne moose kommer gående.

Vi var gået til ro, da denne unge moosetyr kom forbi os på 15 meters afstand.

Første omgang bagning i medbragt ovn. Franskbrød og medbragt Fåborg leverpostej på dåse.

Friske ulvespor. De er faktisk "pænt" store!

Carnwath River er i starten ikke breddere end ca. 40 meter

Dette skovområde på X gange tusinder hektar var brændt af først på sommeren. Lugten af sveden nåletræer hang stadig i luften. Skovene her er af så dårlig kvalitet, og så afsides, at ingen interessere sig for den.

Et flot vue ud over Carnwath River.

Tid til afslapning og hygge. Vi havde mange gode lejre på turen.

Caribou på modsatte bred af floden. Dem så vi rigtig mange af.

Her i nærbillede

Dagens opgaver er ved at være overståede. Brødene er færdige og kaffen er kogt. Herlig aften!!

Telt og madtønder var altid adskildt. I tilfælde af bjørne i lejren ville de gå til tønderne først.

Fra aftenkaffen. Inukshuken i forgrunden byggede vi for at holde onde ånder ude af lejeren. Og det virkede!

Det var ikke alle steder, hvor der var vand nok til at vi kunne sejle. Af og til måtte vi ud af kanoen og trække den ned af strømmen.

Denne elgko med hendes 2 kalve ville have været forbi vores telt med midt om natten. Valgte dog at fortsætte turen opstrøms fra den modsatte side af floden.

Ca. 1 time efter den første ko med kalve havde passeret, plaskede det igen i floden. Denne gang kom en elgko med en enkelt kalv forbi og 40 meter længere opstrøms kom de ind på bredden igen.

Inconnu Allan fangede i floden. Vi fangede også meget store geder.

Rigtig dejlig lejrplads. Billedet er taget omkring midnat med en temp. på ca. 20 grader

Udsigten herfra var fantastisk. Kunne se op ad Carnwath River og både op- og nedstrøms af Anderson.

Den forfaldne hytte vi kom forbi under nattesejladsen. Det var det første menneskeskabte vi så efter 18 dage i vildmarken

Klokken 2 om natten gør det godt med en kop kaffe. Det er ikke altid, at man kan finde lidt kviste eller grene, som kan bruges til at bål. Derfor er det godt, at man så kan finde et træ hvor der kan "stikkes ild" til spidsen..

De hvidhovede ørne var mangfoldige heroppe. Vi så dem dagligt..

Fandt denne kasteskovl fra en elg på grænsen mellem skov og tundra. Valgte at tage den med hjem til Danmark

Et fantastisk billede. Regn i det fjerne. Vores lejr er på flodbredden på modsatte side af floden.

Et skue fra en bakketop opad floden. Riflen var en fast bestanddel uanset hvor vi bevæggede os hen. Der findes ikke noget sted i verden hvor bestandtætheden af grizzlybjørne er større end i denne del af Canada. Blev disse for "nærgående" - skulle vi kunne forsvare os...

Endnu en flot dag på Anderson River.

Når man er på vandring ude i tundraen, er det ikke smart at have glemt sit hovednet. Myggene opdager det med det samme.

Friskbagt brød. Dette var et af de mere vellykkede, som smagte fantastisk!

Fra "Edens have". Skøn lejrplads ca. 40 km. fra udmundingen af floden, som her var ca. 1 km. bred.

Denne "enhjørning" fulgte os fra bredden af over ca 200 meter. Når den var kommet for langt foran os, stoppede den op og ventede på, at vi kom op til den igen.

Her ved udmundingen til ishavet er Anderson River over 1 km. bred

Hytten ved Kreckovic Landing. Stedet ejes af staten og bruges til fugleobservationer. Døren er altid åben for den, som måtte komme forbi, og have behov for husly. På taget var der en udkigspost. Vi brugte meget tid her på, at spejde efter flyveren, som skulle komme fra vest.

Her på kanten til ishavet var der mange rener. Disse to, hvoraf den ene var en stor buk, gik lige ude foran huset. Billedet er taget ud gennem vinduet i hytten.

I august går solen ned under horisonten, men kun for en kort stund.

En "slapper" ved Wood bay. Vi var her mere end 200 km. nord for trægrænsen og alt hvad der ligger her er drivtømmer.

Dette syn var ganske enkelt pragtfuldt. Efter at have ventet 3 dage kom vandflyveren endelig og landede på floden.

Afhentning ved Kreckovic landing efter godt 5 uger i vildmarken. Det var pragtfuldt at være derude, men det var også skønt at blive hentet og komme hjem igen.

Dempster Highway

Læg mærke til nummerpladen i NWT. Det er bjørneland vi befinder os i.

På denne side kan du se billeder fra vores første tur til NWT i juli og august 2001.

Ligeledes kan der ses få billeder på dette link:
http://www.panoramio.com/photo/18794105 
Copyright: Panoramio. Photo Rune Jensen

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.10 | 21:21

Det var Sjovt at høre fra Jer --også dengang -- mest dengang! Hvordan har I det nu og hvad laver I ? Ser I noget til Mikkel, Peter med flere? Vi har det ok

...
11.10 | 21:13
Hjem har modtaget 6
09.05 | 23:29
Foto "3days in hell" har modtaget 1
28.01 | 23:40
Om os har modtaget 1
Du kan lide denne side