Allan og Rune

Rune Sartou Jensen
Født juni 1969, gift med Liselotte og far til 3 - Julie, Jonas og Thomas. Arbejder til daglig som indkøber og logistikansvarlig i et lille firma i Århus. Fritiden går med jagt, men når den sæson er på standby gælder det hus og have og selvfølgelig efterbehandling af turen til NWT.
Jagten er primært herhjemme på Djursland, men også i Sverige, Tyskland og Finland har jeg været så heldig at have haft gode jagtoplevelser.
Skulle der være noget vedrørende denne hjemmeside, tidligere ture eller den kommende tur til NWT, kan jeg kontaktes på mail: rune@nwt2010.dk

Allan B. Rasmussen
Allan er Født i august 1964, er gift med Birgitte. Sammen har vi 2 store piger Sarah og Anne.
Vi bor i et hus langt ude på landet og har her et par tønder land med juletræer på.
Jeg har en uddannelse som maskiningeniør og arbejder på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten som uddannelsesleder.
Den store og alt overskyggende interesse er jagt, både i Danmark og i udlandet og både med riffel og haglbøsse. Ialt har jeg ca. 40 jagtdage om året.
Vi har 3 hunde.
2 FT Springer Spaniels, som bliver brugt til fuglejagter, og en tysk Wachtelhund, der er en kort drivende hund og som bruges i forbindelse med riffeljagter på klovbærende vildt.
Når der ikke er jagtsæson bruges tiden bl.a. på hundetræning, og pt. planlægning af vores næste tur til NWT.
Herudover er der altid noget, som skal laves når man bor i et hus på landet.
Jeg kan evt. kontaktes på mail allan@nwt2010.dk , hvis du har spørgsmål eller kommentar vedr. vores ture til Nordvest Territoriet eller andet som du gerne vil have svar på.

Sammenhold

Vi lærte hinanden at kende i 1994 og blev svogre i 1995. De første år var der ikke noget der skulle tyde på  at vi skulle blive rigtig gode venner. Vi sås kun i forbindelse med familie relaterede fester og weekend hygge mellem vores respektive koner og medfølgende familier. Bevares, vi kunne godt lide at sidde og tale om løst og fast hen over en øl eller to, men vores interesseflader var ikke nære. Det var først i påsken 1999 vores venskab blev grundlagt med de første spæde spadestik til vores tur til NWT i 2001. Stille og rolig blev planlægningen af turen mere og mere detaljeret og vi tilbragte flere og flere aftener sammen med snak om ”drop of” punkt, proviant, anskaffelse af udstyr, leje af vandflyver og meget meget mere. Der var faktisk rigtig meget der skulle falde i hak frem mod turen og det viste sig at det var et større logistisk puslespil at få alle ting til at passe sammen inden afrejse.
Dette gjorde også at aftener tit blev til nætter med planlægning, og vi havde mere og mere kontakt til hinanden via telefon og mail, og det blev ret hurtig tydeligt at vi havde det godt i hinandens selskab og kemien passede. Udover at få logistikken til at gå op, skulle vi jo også lære at håndtere en kano i vandet. Dette blev gjort med flere ture på Danmarks eneste ”flod”, Gudenåen, hvor vi også fik lov til at slå telt op på marker som lå ned til åen og dermed kunne gøre turene længere end bare en enkelt dag. Ret hurtig blev det fast rutine hvem der sad hvor i kanoen og hvem der lå hvor i teltet. Disse faste rutiner har fulgt os på begge de tidligere ture og kommer også til det på den kommende, ellers vil tingene ikke fungere optimalt.
Planlægning og træning kulminerer med afrejse mod Nordvest Territoriet den 2. juli 2001 og udover vi blev væk fra hinanden i transit i Toronto, Pearson lufthavn, var der ingen problemer på vejen derover. (Skylden for vores lille svipser i lufthavnen, diskuteres stadig, og lige dèr bliver vi nok aldrig enige) Vel ankommet til Inuvik og efter proviantering er vi klar til turen i vildmarken, som dog må udskydes en dag p.g.a dårlig vejr der gør at vandflyveren ikke kan lette. Den efterfølgende dag er der fint flyver vejr og vi kommer vi af sted til vores afsætnings sø. Ingen kunne vide at allerede efter 2 dage i vildmarken ville vores sammenhold og sammenarbejde blive sat på den ultimative prøve da vi skulle forcere den lille å, som forbandt afsætnings søen og floden. (se 3 dage i helvede)
Samarbejdet og sammenholdet fungerer upåklageligt og enigheden i kanoen gør at vi kommer helskindet igennem de 3 dage. Der er ingen af os der efterfølgende ville have undværet de 3 dage, da de rystede os, om muligt mere sammen og beviste konstellationen mellem os var den helt rigtige. De 3 dage er noget som kun vi har sammen, som kun vi kan tale om og forstå 100 % og som har givet et tættere venskab end nogen af os havde troet inden turen. Resten af turen i 2001 og turen i 2004 forløb uden indbyrdes personlige uoverensstemmelser og nogen ville måske ligefrem sige lidt sølvbryllupsagtig. Vi havde ikke problemer med at være sammen et så isoleret sted og i så lang tid som det var tilfældet med vores ture. Vi har siden hen talt om at skulle der have været diskussioner eller værre, skænderier på vores ture, så skulle de under alle omstændigheder løses. Vi kunne ikke tillade os halvvejs at blive uvenner og derefter skulle tilbringe dage  og nætter sammen i kanoen og teltet. Problemer SKULLE løses, men der blev som sagt ikke nogen.

Tiden efter turene i 2001 og 2004 har udbygget vores forhold og venskab. Vi har sammen været på flere jagt ture i udlandet, til koncerter, holder sommerferie og nytår sammen og tilbringer i det hele taget en del tid sammen. Og snakken om løst og fast hen over en øl eller to fortsætter den dag i dag.
Ture som vores i NWT giver et tæt, nært og livslangt venskab.
                          

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.10 | 21:21

Det var Sjovt at høre fra Jer --også dengang -- mest dengang! Hvordan har I det nu og hvad laver I ? Ser I noget til Mikkel, Peter med flere? Vi har det ok

...
11.10 | 21:13
Hjem har modtaget 6
09.05 | 23:29
Foto "3days in hell" har modtaget 1
28.01 | 23:40
Om os har modtaget 1
Du kan lide denne side