Ekspeditionen NWT 2010

Inuvik vil igen være vores udgangspunkt for vores kommende ekspedition.
Vi vil bruge et par dage til at provianterer og oplyse vores rute til det lokale politi (RCMP).
Dette i tilfælde af, hvis vi ikke når frem til aftalt tid, at myndighederne her en idé om hvor de skal iværksætte en eftersøgning.
Fra Inuvik vil vi ligeledes leje kanoen og tønder til proviant.
Distancen fra Inuvik til vores planlagte afsætningssø er ca. 290 kilometer i luftlinie. Opsamling er planlagt ved udmundingen af Anderson River til Ishavet.
Vi har været i kontakt med det flyselskab, som sandsynligvis skal flyve os ud (det pt. eneste i Inuvik, som har en vandflyver).
Da dette selskab er ene udbydere, er konkurrencen for kunderne dermed også yderst begrænset. Det foregår efter princippet ”take it or leave it”. Vi har fået et ”tilbud” på 4700 Can$ for udflyvning og afhentning og betalingen skal erlægges forud. Som de siger "vi ved jo ikke, om I er der ved opsamlingspunktet!"

Ved gennemgang af vores topografiske kort, har vi fundet en sø nær ved Carnwath River, som vi formoder kan anvendes som afsætningsplads.
Piloten kender af gode grunde ikke området og kræver, at afsætning skal være på en sø af passende størrelse. Søen skal, som udgangspunkt, have minimum 1 kilometer i diameter for at sikre, at han kan lande og lette med vandflyveren uanset vindretning. 
Denne sø skulle, i følge vores opmålinger, opfylde kravene.
Mod nord er der, ifølge vores kort, en bæk (en blå streg på kortet), som forbinder søen med Carnwath River.
Vi har dog prøvet dette før - uden overvældende held!
I 2001 viste det sig, at den "blå streg" var mere eller mindre groet til, og vi måtte bruge 3 dage på at komme ud til floden (se ”3 dage i helvede”).
I 2004 var "den blå streg" ikke eksisterende i virkeligheden. Der fandtes ingen forbindelse mellem søen vi havde valgt som afsætningspunkt og Carnwath River. Vi var dog kun et par kilometer fra floden og kom gennem sumpen og skoven ud til floden, med al vores grej og kano, i løbet af 10 – 12 timer.
Vores topografiske kort er de nyeste man kan få, men er opdateret via luftfoto fra 1978.
Vi ved at der er sket meget siden da. Hvis det viser sig, at bækken mod nord ikke længere eksisterer, er der fra sydsiden af søen og ud til floden, kun godt 1 kilometer. Uanset hvor slemt terrænet her måtte være med sump, krat eller tæt skov bør vi kunne komme ud på en dag eller to.

Planerne for ruten i 2010 er ved at være lagt.

Det er besluttet, at vi endnu engang vil padle på floderne Carnwath River og Anderson River.   

Vi har valgt et udgangspunkt ca. 150 kilometer længere opstrøms end den fra ruten i 2004 og vi mener her, at have fundet en afsætnings sø, som er så tilpas tæt på Carnwath River, at det ikke skulle være det store problem at nå frem til floden.

Hvordan floden og vandmængden er så langt oppe mod udspringet, kan så være det store spørgsmål.

Vi har fået oplyst, at denne del af floden er totalt uudforsket. Det vil sige, at der ikke tidligere er registreret, at der har været mennesker her før og man har kun set området fra luften. Det er én af grundene til, at vi har valgt dette område som vores startpunkt!

En anden grund til, at vi igen vælger Carnwath River og Anderson River er, at sværhedsgraden på disse floder er tilpas i forhold til de kanoerfaringer vi har. Udover en årlig ”hyggeture” på Gudenåen, har vi ikke siddet i en kano siden 2004.

Vi søger ikke udfordringer i forhold til, at padle vilde strømfald, whitewater og svære passager.

Vores ønsker om udfordringer ligger mere i, at udforske det ukendte, leve i og af naturen og være totalt afskåret fra omverdenen.

Samtidig kan vi her være nogenlunde sikre på, ikke at møde andre mennesker fra det øjeblik vi bliver sat af på søen og til vi bliver samlet op ved Ishavet 5 uger senere.